Mange faktorer spiller ind, når vi som fagfolk søger at udvikle på børnenes TULD: trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Vi ved fra forskning at:
- Forældrene er den mest betydningsfulde faktor i et barns liv
- Barnets trivsel og læring styrkes, når der skabes sammenhæng mellem indsatsen i dagtilbuddet og barnets miljø i hjemmet
- Barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse påvirkes ikke kun af hvem forældrene er (familiebaggrund), men også af hvad forældrene foretager sig sammen med barnet
- Forældre er lige så forskellige som børn. Derfor behov for systematik blik for, hvordan inddragelsesformer og dialog om barnets TULD kan udvikles med udgangspunkt i forældrenes forskellige forudsætninger og behov
- Forældreinddragelse i dagtilbuddet har større betydning for, hvor godt et barn klarer sig, end familiens socioøkonomiske baggrund, etnicitet og forældrenes uddannelsesniveau.
Kilde: EPPSE studiet, 1994 – 2014 bl.a. undersøgte, hvad der kendetegner dagtilbud der i særlig grad formår at gøre en forskel i børns liv.
Forældresamarbejdet har heri stor indvirkning, så hermed nogle fifs til det gode forældresamarbejde:
Gå over broen
- Vær nysgerrige på hinandens perspektiver og besøg hinandens øer. Både ift. barnet, forældre og kollegaer
- At stille de nysgerrige og åbne spørgsmål til forældre kan til tider være svært. Men hav i mente, at det gøres for at tage barnets perspektiv og for at være barnets talerør
Fra problem til mål i dialogen
Ting kan siges på mange forskellige måder. Se om sætningerne kan formuleres, så de danner ramme for et mål – altså en positiv omformulering, som skaber rum for at arbejde med et mål:
”Hun kan ikke indgå i legen”
Man kan i stedet sige: Vi vil gerne hjælpe hende med at blive i stand til at aflæse de andre børn, så hun kan indgå i leg med jævnaldrende uden konflikter.
”Han fungerer ikke socialt”
Man kan i stedet sige: Vi vil gerne hjælpe ham med at kunne sidde stille til morgensamling, og vente på tur.
”Hun er en rigtig ”politibetjent” overfor de andre”
Man kan i stedet sige: Vi vil gerne hjælpe hende med at fokusere mere på det, som hun selv er i gang med.
Når en samtale rummer et mål, er det lettere at arbejde ud fra. Det kan forældre og personale konstruktivt bruge til noget. Kom gerne med konkrete mål som forældre i hjemmet kan arbejde med, for at understøtte barnets udvikling.
Spørgsmålenes betydning for dialogen
De lukkede spørgsmål:
- inviterer til korte og enkle svar – og svarerne vil oftest være enten rigtige eller forkerte.
- Giver begrænsede muligheder for at uddybe svarerne
- Ja/nej spørgsmål kan låse kommunikationen
De åbne spørgsmål:
- Appellerer til forestillinger om nye muligheder
- Opfordrer til beskrivende svar
- Ofte spørgsmål der starter med HV - oftest ”hvordan, hvornår, hvilke”
Begge spørgsmålstyper er vigtige og brugbare – hav et blik for, hvornår og i hvilke situationer de bruges, og hvad effekten af det er.
Hvad kræver det af måden, vi taler OM forældrene?
- Den måde I taler om forældrene har betydning for måden, I møder dem på.
- I kan støtte hinanden i at blive gode til at tage forældrenes perspektiv ved at tænke over måden, I taler OM forældrene.
- Hvad siger vi om forældrene?
- ”At sætte sig på skødet af hinanden”! Hvordan kan vi gøre noget andet?
- Hvad har I brug for fra jeres kolleger, når I skal blive gode til at tage forældrenes perspektiv?
Den gode forældresamtale:
- Den fagligt informerende form
- Retningsgivende for samarbejdet. Vejleder med udgangspunkt i faglig viden.
- Den undersøgende form
- Nysgerrig på hinandens oplevelse af barnets perspektiv, udveksler, afstemmer, forskellige oplevelser
- Den samskabende form
- Samarbejde om i fællesskab at forstå. Inspirerer gensidigt. Aktiv involvering
Når forældre har mulighed for at bidrage til definitioner af barnets behov, øger det deres ejerskab og engagement i samarbejdet om at finde fælles løsninger!
Citat: emu.dk
Gode råd
- Vi ved fra forskning, at en gennemsnitlig forældresamtale rummer 80% talen fra fagfolk og 20% fra forældrene. Overvej derfor, hvad der er vigtig viden at dele med forældrene eks. Gemme de praktiske oplysninger i en folder/på AULA og give forældrene mulighed for at dele den viden, de har om deres børn.
- Gå over broen – vær nysgerrig
- Gør brug af åbne spørgsmål, som danner grobund for refleksion
- Lav en handleplan, som beskriver, hvordan I vil arbejde med jeres forældresamarbejde
Refleksionsspørgsmål:
- Hvornår stiller jeg åbne og lukkede spørgsmål til forældrene?
- Hvordan skaber vi et inddragende og differentieret forældresamarbejde?
- Hvornår er jeg informerende, undersøgende og samskabende i min dialog med forældrene?
- Hvor skal det siges? På møderummet, garderoben, på stuen mm.?
- Hvordan sikrer vi, at forældre føler, der er rum for at dele viden, også mere sårbar viden?
- Hvornår deler jeg stjernestunder med forældrene? Det, vi lyser på, gror.