Vigtige dialoger med børn

I Børneliv Thy har vi erfaret at forældre b.la. henvender sig omkring tematikker som sorg og skilsmisse. Her kræver det, at man som fagprofessionel åbner op for de lidt mere svære snakke med børnene (og forældrene).
Barnets lov er indtrådt, og denne underbygger også vigtigheden i, at få barnets perspektiv frem.

Tal med barnet – Det er omsorg for barnet at være nysgerrig på det du ser.

Mange børn er i dagtilbud i mange af dets vågne timer, så din måde at interagere med barnet – eller ikke at interagere med barnet kan have en afgørende betydning. Som udgangspunkt kan man sige, at børn altid kan tåle at høre/tale om virkeligheden- for det er den de lever i. Ofte kan det være en stor hjælp for barnet at få sat ord på, hvad det er, der sker omkring det fx skilsmisse, sygdom, dødsfald osv. I familien. Hvis ikke der bliver sat ord på de ændringer /stemninger der opstår omkring barnet, så kan det måske danne sig nogle endnu mere dramatiske billeder af, hvad der foregår end hvad der i virkeligheden foregår. Måske kan barnet også være usikker på, om det fx er deres skyld, hvis mor eller far er kede af det. Så derfor et det vigtigt at spørge ind til det du ser/ hører vedr. barnet. 

Mange børn udsender det man kalder ”prøveballoner”- det vil sige, at de prøver at fortælle, det de gemmer på.
Det er ikke altid de voksne fanger det! Prøv at være opmærksom på det barnet fortæller og grib det og spørg mere ind. Barnet siger måske helt uopfordret: ”Min far er ked af det” – grib den og gentag fx du siger din far er ked af det? Hvordan oplever du hun er ked af det osv.

 Vær nysgerrig - spørg ind til det du ser / det du ved

 ”Jeg har lagt mærke til, at du er lidt stille i dag… ”Jeg har lagt mærke til, at du er blevet meget ked af det mange gange på det sidste…” ”Du sagde den anden dag, da vi var færdige med at spise, at far bliver sur, når i spiser….”

Den lindrende samtale er, når barnet har et behov for at dele sin smerte, f.eks. i forhold til dødsfald eller skilsmisse, og du som fagperson tager dig tid til at lytte. Formålet med samtalen er at være lyttende og have tid, ikke nødvendigvis at skulle handle. Din mor og far har fortalt mig, at de er flyttet fra hinanden- jeg kan forestille mig, at det godt kan være svært for dig og din søster- hvor skal du bo? Hvornår skal du se far næste gang? …. ”Nu ved du, at jeg ved det og at de er noget vi kan snakke om”.

Du kan bruge genrealiserende sætninger:
”Andre børn, jeg kender, hvor forældrene er blevet skilt har fortalt mig at, de også synes, det kunne være rigtig svært, når man skulle undvære den ene forældre i en periode…”
Ved at bruge generaliseringer, så oplever barnet, at det (barnet), ikke er den eneste i verden, der har det, som pågældende har det.

Du kan skelne mellem de emotionelle og kognitive spørgsmål:
De emotionelle retter sig mod følelserne og kan lyde: ” Hvordan oplever du det, når du ikke må være med i legen?
De kognitive er rettet mod fakta og kan derfor være: ”Hvad gør du, når du ikke må være med i legen?”

Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt!

Du er altid velkommen til at kontakte Børneliv Thy, konsulterende socialrådgiver i dit dagtilbud eller tage temaet på et kompetenceteammøde.