Skilsmisse

Denne vejledning er skrevet ud fra et anerkendende børnesyn og handler hovedsageligt om, hvilke rammer vi i børnenes dagtilbud kan være med til at skabe, for at hjælpe børnene til bedre at kunne rumme følelser af både sorg og tab. Følelser der ofte er forbundet med ikke at skulle bo sammen med begge sine forældre.

0 - 3 år

Det lille barns reaktion er typisk regression. Det betyder at barnet f.eks. kan glemme at det er holdt op med at bruge ble/sut, at det er angst for adskillelse, sover uroligt, græder meget og er klynkende samt viser at det har brug for nærkontakt. Behovet for tryghed, nærhed og stabilitet er centralt og så meget som mulig skal være, som det plejer. Dagpleje og vuggestue har en vigtig rolle både ift. barnets behov og ift. rådgivning til forældrene. ”Det er de professionelles pligt at tage det op med forældrene, hvis de oplever, at barnet har svært ved at klare for mange skift, og hvis der er for mange forskellige voksne der henter og bringer”

3 – 6 år

Børnehavebarnet kan meget nemt tage ansvaret for forældrenes skilsmisse og for at bringe dem sammen igen. Barnet kan f.eks. virke meget larmende, fordi forældrene så kan blive enige om at være vrede på hende og dermed agere lynafleder. Det kan også betyde alt muligt andet, som ”se mig” og være et udtryk for, at barnet har det svært. For børn i denne aldersgruppe kan skænderier gøre dem panisk angste, fordi familien og hjemmet er det sted, der skaber sammenhæng i en uoverskuelig verden. En reaktion på alvorlige kriser vil oftest være regrediering, konfliktsøgende, angst, tilbagetrækning, tristhed og passivitet. Barnet har brug for hurtig reetablering af faste rammer og rutiner omkring samvær med forældrene, og opleve at de voksne tager ansvar for skilsmissen. ”Børnehavebarnet har brug for særlig opmærksomhed og de professionelle bør indbyde til fortrolighed og nærhed. Barnet vil sørge over tabet af familien og har brug for pædagogens anerkendelse og bekræftelse af, at det er svært. Man har som professionel pligt til at drøfte det med forældrene hvis man oplever, at barnet har svært ved at klare de ordninger, forældrene har valgt”

Dagligdag og særlige problemområder

Deleordning

Som professionelle vil det ofte være jer, barnet kommer til, hvis der er problemer med forældrenes skilsmisse. Barnet vil have svært ved at tale med sine forældre og være bange for at gøre dem vrede eller kede af det og har derfor brug for jeres hjælp. Det vil være jer, der registrerer, hvis en deleordning f.eks. påvirker barnets trivsel negativt, i forbindelse med skift fra den ene forælder til den anden. Her er det jeres pligt at tage det op med barnets forældre og at finde ud af, hvordan I kan støtte og hjælpe familien og barnet, der hvor I ser tegn på overbelastning.

Mærkedage

Mærkedage som jul, fødselsdag mm. kan være endnu et problemfelt, idet det for barnet er en påmindelse om det tab, en skilsmisse er. Som professionel kan det være nødvendigt at blande sig uanset, hvor grænseoverskridende, det kan føles. I tilfælde hvor barnet lider under de voksnes beslutning, er det den professionelles pligt at gøre forældrene bekendt med, hvordan verden ser ud fra barnets perspektiv. Særlig omkring jul og fødselsdage kan det være en god idé at tage problemet op i god tid og fortælle forældrene, at det kun er dem, der kan hjælpe barnet videre ved at finde acceptable løsninger, der bibringer barnet gode oplevelser.

Ferier

For nogle børn er ferierne anstrengende, da de skal så mange ting - men også har brug for bare at være hjemme. Man kan opleve i dagtilbud, at børnene møder udmattede op. Måske fordi barnet har følt at det har skulle opfylde forældrenes forventninger om en sjov og oplevelsesrig ferie. Du kan som professionel være den, der beroliger forældrene med, at én udenlandsrejse er rigeligt for et barn, og at det også er dejligt at hygge sig hjemme.

Fritid og kammerater

For børn betyder kammeratskaber og fritidsinteresser meget. Gør forældrene opmærksomme på, at det er vigtigt at skabe plads til disse to ting i barnets liv – også selv om det kræver mere planlægning og kørsel for begge forældre. Mange skilsmissebørn risikerer nemlig at blive koblet af fællesskabet, fordi forældrene planlægger ud fra deres egne behov.

Regelsæt

Børn kan sagtens leve med forskellige regler. Det der er belastende er, hvis de ikke kan fortælle om gode oplevelser med den ene forælder af frygt for, hvad det kan udløse af vrede hos den anden. Den professionelle kan være den, der taler med forældrene om, at det er en forudsætning for fortsat at kunne have kendskab til barnets oplevelser, at man gensidigt kan tåle at høre, at den anden har andre regler og grænser. De fleste forældre vil kunne huske, at sådan var det også, mens de boede sammen.

Den nye familie

De voksne skal huske, at en ny partner ikke er børnenes opfindelse, og at familiemedlemmer ikke bare kan skiftes ud. Som professionel er det relevant at være opmærksom på, hvordan den nye forælder optræder i barnets liv. Er det f.eks. kun den nye forælder der henter og bringer, mens den biologiske far/mor helt eller delvist forsvinder ud af billedet. Det kan i disse tilfælde være vigtigt at fastholde kontakten til barnets biologiske forældre – af hensyn til barnet.

Savn

At savne er et livsvilkår for skilsmissebørn, og børnene har brug for at blive forstået og rummet med de følelser, der er forbundet med savnet. Både i dagtilbud og derhjemme skal barnet mødes med anerkendelse og have hjælp til at sætte ord på det at savne, for den følelse er de nødt til at kunne håndtere. At savne kræver ikke nødvendigvis handling eller kompensation - men trøst og forståelse.

Historien om mig

Mange børn oplever, at der er historier om deres liv, der ikke tales om længere, fordi de voksne finder det for smertefuldt – alle sammen oplevelser der ligger før skilsmissen, og som er en vigtig del af deres liv og historie. Pædagoger kan give børn opgaver så som ”vi skal tegne vores hus eller familie”. Disse relaterer sig til deres familiehistorie og man skal man være opmærksom på, at det kan være svært for dem at indhente den nødvendige viden og at det rent følelsesmæssigt, kan være svært at beskæftige sig med den familie, der var og ikke er længere.

Det skilsmissevenlige dagtilbud

Det kan være svært at sikre at alle informationer ender hos begge forældre. Sørg for at begge forældre har adgang til Aula (eller anden kommunikationsplatform), så de derigennem kan finde relevant information om barnets hverdag. Vær opmærksom på, hvordan barnet trives og gå i dialog med forældrene, hvis I oplever, at barnet har brug for ekstra hjælp, eller at forældrene foretager sig ting, der ikke er hensigtsmæssigt for barnet. Etabler evt. et sikkert sted hvor barnets samværstaske kan stå. Husk at barnets vigtigste ejendele måske er i den. Aftal klare regler for jeres rolle i forhold til forældrene og vær opdateret om de formelle regler. Hjælp barnet om nødvendigt, med at informere de andre børn i gruppen om skilsmissen. Tilknyt barnet en voksen der i forvejen har en relation til ham/hende og inviter til samtale om situationen. Det er vigtigt, at barnet oplever de professionelles interesse, og at de byder sig til. I er ofte de eneste nære voksne, der ikke har noget i ”klemme” i de eventuelle konflikter hjemme, og I repræsenterer i denne svære periode, alt det der er uforandret.

Om børnesamtalen:

- Anerkend barnet og barnets oplevelse af problemet

- Fasthold forældrenes ansvar

- Tag ansvaret fra barnet

- Tag skylden fra barnet

- Husk barnets loyalitet i forhold til forældrene

- Tillad barnet at reagere

- Fokuser på barnets ressourcer og mestringsstrategier

- Aftal med barnet hvad du skal sige til forældrene hvornår og hvordan

- Lov aldrig noget, du ikke kan holde

Forslag til handleplan

• Hvad kan en medarbejder gøre direkte i forhold til barnet?
• Knytte en bestemt voksen, der er særlig relateret og opmærksom overfor det
• Være opmærksom på de signaler barnet sender
• Invitere barnet til at tale om det der sker derhjemme uden at presse det
• Informere evt. de andre børn
• Skabe kontakt mellem barnet og andre der måske har oplevet det samme
• Bliver barnet hentet af en forælder det ikke ser ret tit, så skab ro og vær sammen med det, når det bliver hentet

Hvad skal vi spørge forældrene om?

• Hvor skal barnet bo?
• Hvilke aftaler er der om forældremyndighed?
• Hvilke aftaler er der i forhold til søskende?
• Hvilke samværsaftaler er der indgået i forhold til barnet?
• Hvilke aftaler er der i forhold til bedsteforældre/netværket?
• Hvordan har forældrene snakket med barnet?
• Hvordan har barnet reageret?
• Er der nogle voksne i forældrenes omgangskreds barnet kan støtte sig til?
• Har forældrene modtaget rådgivning? Hvis ja – hvilken?
• Er der noget forældrene ønsker dagtilbuddet skal gøre lige nu /på længere sigt?

Hvad skal vi snakke med forældrene om?

• Det er vigtigt at snakke med barnet
• Hvilke reaktioner der kan komme i forbindelse med skilsmissen
• Etik omkring barnets inddragelse i forældrenes konflikt
• Barnet skal ikke overvære skilsmissedrøftelser
• Barnet skal ikke bestemme hvor det skal bo og hvilke samværsregler der skal gælde – der er forældrenes ansvar
• Vigtigheden af at skabe ro og stabilitet i barnets hverdag
• Skriv aftaler om samvær ned
• Hvordan kan dagtilbud støtte barnet og familien?
• Vigtigt at forældrene holder dagtilbuddet løbende orienteret om aftaler vedr. Barnet
• Dagtilbud skal orientere forældrene hvis der er tegn på problemer i forhold til skilsmissen
• Regler for oplysningsret – og pligt
• Muligheder for støtte andre steder end i dagtilbuddet
• Muligheder for deltagelse i børnegrupper
• Husk at aftaler løbende skal justeres, så de passer til barnets hverdag og udvikling.

Hvad skal I som medarbejdere være opmærksomme på i samarbejdet med forældrene?

• Vær neutral – I skal ikke vurdere, hvem der har ret eller er den bedste forælder
• Tag udgangspunkt i barnet og forældrene, deres kultur og deres normer
• Det er dem, der skal leve med ordningen
• Hold kontakten til begge forældre
• Hold børneperspektivet
• Underret skriftligt Børne- familie rådgivningen, hvis der er mistanke om omsorgssvigt under samværet.