Rudolf og Thy kommer hen ad vejen i høj fart. Rudolf stopper pludseligt så brat op, at Thy flyver hen over hans gevir. Thy rejser sig fra vejen og ser vredt på ham. ”Hvad skete der lige der?”
Rudolf svarer ikke, men peger ind på en masse trapper, der ligger hulter til bulter og i zig zak i sneen.
Det ser mystisk ud, og Thy klør sig i huen.
”Velkommen til Trappesletten,” siger en lys stemme bag dem, og Thy og Rudolf bliver helt forskrækket.
”Hvad bringer jer til Vestervig?” spørger damen med den lyse stemme venligt.
”Jeg er hjælpenissen Thy. Jeg leder efter én, der ved alt, hvad der er at vide i verden. Kunne det være dig?”
”Nej, det tror jeg bestemt ikke,” svarer damen med den lyse stemme. ”Jeg ved meget om former, farver, materialer, teknikker, udtryk, følelser og ideer. Men jeg ved ikke alt.”
Thy synes, det er temmelig mange ting. Han er meget betaget af damen med den lyse stemme og har slet ikke lagt mærke til, at Rudolf danser rundt på alle trapperne.
Damen med den lyse stemme ler og klapper i hænderne. ”Åh hvor er han dog bedårende og kær.”
Det synes Thy ikke, det er bare Rudolf. Han kalder på ham, ”Kom Rudolf, vi skal afsted igen.”
Damen med den lyse stemme vinker og sender et fingerkys efter dem. Thy bliver helt rød i kinderne. ”Det er fordi, det er så koldt.” siger han til Rudolf.