Helt ude ved havet på en skrænt, hvor de kan se ned på havnen, stopper Rudolf og Thy for at nyde udsigten. ”Jeg tror, man kan se hele verden herfra.” siger Thy.
”Det kan man i hvert fald, hvis man kravler op på stigen.” svarer Rudolf og går hen til en stige, der står lige op i luften og når helt op til skyerne. ”Der oppe fra må man kunne se og vide alt i verden.”
”Splitte mine bramsejl” skriger en måge over hovedet på dem. ”Der er kommet fint besøg i dag. Jeg må hellere kaste anker. ” Den flyver ned og ser spørgende på dem.
”Jeg er hjælpenissen Thy. Jeg leder efter én, der ved alt, hvad der er at vide i verden. Kunne det være dig?”
” Skumsprøjt og saltvand, så er der knuder på torvet. Vide alt i verden?... Der kommer jeg på dybt vand.”
Mågen ser på Rudolf, der står ved stigen. ”Hej tøjbamse, reb sejlene og stig til himmels.” Den skraldgriner.
”Er det ikke bare kunst? Det er vel ikke en rigtig himmelstige?” Thy er ved at få hovedpine af mågens skrigeri.
”Tang i håret, hvad snakker du om?” Mågen basker med vingerne, ”Så kaster vi los og sætter kurs mod horisonten.”
Mågen flyver væk, og Thy og Rudolf står lidt og ser efter den.
”Det der forstod jeg ikke meget af. Skal vi fortsætte?” spørger Thy og Rudolf nikker.