Ved en lille park står en meget stor nissemand. ”God dav, vær velkommen,” siger han med en dyb, dyb stemme. ”Hvad bringer jer til mit madpakkehus?”
”Jeg er hjælpenissen Thy. Jeg leder efter én, der ved alt, hvad der er at vide i verden. Kunne det være dig?”
”Ha ha ha,” svarer den meget store nisse. ” Ja, det kunne godt være mig, men det er det ikke. Det er ældste nissen Nis.”
”Han skal på pension, og jeg leder efter den nye kloge-nisse. Kunne det være dig?”
”Ha ha ha, ” svarer den meget store nisse. ”Jeg ved rigtigt meget om julen og gaverne, alt hvad børn synes er værd at vide. Men jeg ved ikke, hvad voksne vil vide, - så det er nok ikke mig.”
I det samme hopper der er en frø hen til Thy. ”En hvid frø? Jeg vidste ikke, der fandtes hvide frøer? Hvor kommer den fra?”
”Det er en ganske særlig snefrø.” Den meget store nisse bøjer sig og aer forsigtigt frøens hoved med sin pegefinger.” Men jeg ved ikke, hvor den kommer fra.”
Thy vil afsted igen, men Rudolf har ikke tid. Han hopper rundt i parken som en frø.