Rudolf og Thy kommer til en stor rød låge.
”Stop.” siger en mand. ”Jeg er vogter, jeg passer på stedet her. Hvad skal I?”
”Jeg er hjælpenissen Thy. Jeg leder efter én, der ved alt, hvad der er at vide i verden.”
”Det kunne godt være mig.” Siger manden. ”Jeg har boet her ved volden i mange hundrede år, og set et og andet.”
”Har du boet på den bakke i ovre hundrede år?” spørger Thy og ser sig undrende omkring.
”Bakke!” fnyser manden. ”Det er Sjørring Volde, du står og kigger på. Her lå engang den mægtigste borg.”
I det samme kommer Rudolf susende forbi i fuld fart.
”Hov stop, rensdyr har ikke lov til at glide rundt her.” Han ser strengt på Thy. ” Det kan godt være farligt.”
”Rudolf er ikke noget almindeligt rensdyr.”
”Hedder han Rudolf? Nej, det er ikke almindeligt. Jeg kendte dog engang en ganske fin mand der...”
En volde- vogter, der ikke kender Rudolf, er nok heller ikke den, Thy leder efter.