Thy følger rensdyrsporene igennem skoven. Pludseligt forsvinder de foran en stor busk.
Han kløer sig i huen. Hvad vej skal han nu gå. Han kigger til den ene side, nej der er ingen spor efter Rudolf.
Han kigger til den anden side. Der er heller ingen spor efter Rudolf. Hvor er han blevet af?
Thy træder tilbage. Måske er Rudolf hoppet hen over busken?
Thy kan ikke se, hvad der er på den anden side.
En lille mus løber forbi. Den letter på hatten og forsvinder ind i busken.
Thy sætter sig på hug og kigger under grenene. Jo, man kan godt kravle igennem busken.
Thy kravler inde under grenene, han kommer til at skubbe til en af dem og får sne ned ad nakken.
Da Thy kommer om på den anden side, er der en lysning i skoven.
Der står Rudolf. Thy kan kende ham på den røde næse.
”Hvor er jeg glad for at finde dig Thy.” Rudolf stryger sin mule mod Thys hue.
”Har du fundet mig?” Thy bliver lidt forvirret.
”Ja, du har været væk i lang tid. Julemanden kunne ikke finde dig. Så jeg tog ud for at lede efter dig.”
”Det var dig, der var væk”, siger Thy. ”Jeg ledte efter dig i stalden og i laden og på julemandens værksted. Du var ingen steder at se.”
”Pyt med det, nu har vi fundet hinanden. Så kan vi tage hjem til julemanden.”
Thy finder et æble i sin lomme. Det har han haft med hele vejen fra julemandens værksted. ”Den er til dig Rudolf.”
”Tak Thy” Rudolf gumler æblet i sig. ” Hop op på min ryg, så kommer vi hurtigt hjem.”