Hjemme hos Liv er det tid til at fodre dyrene.
Thy hjælper med at give hønsene korn. De skraber i jorden med deres kløer og pikker efter maden med næbet.
”Hej høns, har I set Rudolf?”
Thy forsøger at nå jorden med sin egen næse, men det er lidt svært.
Hønsene har så travlt med at spise, at de slet ikke har tid til at tale med ham.
Hestene får hø. De står rundt om en stor krybbe og gumler.
”Har I set et rensdyr med rød snude?”, spørger Thy.
Hestene ryster på hovederne og en af dem pruster så højt, at Thys nissehue letter fra hans hoved.
”De har travlt med at spise,” siger Livs far. "Kom med over til gederne. Det kan være, de har tid til at tale med dig.”
Gederne springer rundt i deres fold. De springer op på hø-baller og ned igen. De springer op på kasser og ned, og op på taget af et legehus og ned.
Det ser sjovt ud.
Liv og Thy går ind i folden og leger med gederne.
Liv og Thy tør ikke springe op og ned fra kasserne eller legehuset, men de kan godt springe rundt i høet.
Da Livs far kommer med foder til gederne, stopper de med at springe rundt.
Thy er meget forpustet, men det lykkes ham at spørge, om gederne har set et rensdyr. Det har de ikke.
Jeg må hellere komme videre, tænker Thy. Jeg skal finde Rudolf, inden det bliver jul.
Han siger farvel til Liv og lover at besøge hende igen en anden gang.